Kom til stort byttemarked i modeugen lørdag d. 10. august kl. 10.00 – 16.00. Da der kun byttes mode er det kun herretøj, dametøj, sko og accessories, der byttes den dag. Det bliver kæmpe stort, og der kommer frivillige både fra byttemarkedgruppen, Copenhagen Fashion Festival og måske også fra Københavns Bæredygtighedsfestival, der ellers først løber af stabelen senere i år.
Byttereglerne er som de plejer. Kom med det, du vil give væk og tag det du gerne vil have. Vi vejer tingene i indgangen og skal se hvor mange ton tøj, der egentlig bliver byttet sådan en dag.
Der bliver brug for mange hænder, så hvis du vil hjælpe et par timer så kontakt Rosa eller mig, gerne via Facebook gruppen for København. Du kan også tilmelde dig begivenheden og invitere alle dine venner til at deltage.