Tag-arkiv: byttemarked

Aalborg Byttemarked

Så er det blevet tid igen!

Danmarks Naturfredningsfornings Studenterafdelings mest besøgte event er nu klar i en bæredygtighedsudgave! – og vi har brug for dig!

Lørdag d. 12. september mellem kl. 10.00 – 14.00 inviteres du med din familie og venner til DN-SA Byttemarked på det altid hyggelige på KUL i Nordkraft i Aalborg.

Vi byder på hyggelig og afslappet atmosfære – og så selvfølgelig bytning af tøj, legetøj, ting til hjemmet eller hvad du ellers har til overs – helt gratis!

Så samle alle dine aflagte sager og glæd dig til på lørdag, hvor DU er med til at gøre en grøn forskel.

—————————————————————

Konceptet er enkelt, men effekten er stor!

Danmarks Naturfredningsforening går ind for at genanvende, da det kan spare vores natur og miljø for en unødvendig stor belastning. Hvert år smider vi danskere op imod 600kg affald ud pr. person og det tal vil vi gerne i fælleskab at vi kunne reducere, ved at genanvende, hvad genbruges kan.

Når vi ikke kasserer en funktionel brugt ting eller genstand, men istedet genbruger den, reducerer vi forurening. Vi sparer nemlig naturen for at skulle igennem endnu en omgang udvinding, forarbejdning, produktion, transport, salg og bortskaffelse af den nye genstand, som ellers ville have taget den brugtes sted.

Det er godt, det er gavnligt, det er miljøvenligt – og så er det billigt!

—————————————————————

Hvordan foregår det?

Rent praktisk foregår det således at de ting og sager man har medbragt opdeles i kategori. Herefter er disse frit tilgængelige for andre deltagere der vil kunne finde dem interessante. Herefter går man selv gå på jagt i alle de mange ting og sager andre har medbragt. Finder man noget man lige står og mangler eller som man synes er sjovt, tager man det med sig hjem. Man betaler altså ikke for det.

Når dagen er slut er der som regel et mindre overskud af ting der ikke er blevet byttet væk. Disse gives til lokale genbrugsbutikker med velgørende formål for øje.

—————————————————————–

Der er selvfølgelig mulighed for køb af forfriskninger, kolde som varme, fra caféen i KUL.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer!

Hjørring Byttemarked

Affaldsselskabet AVV holder byttemarked ved genbrugsbutikken på Mandøvej 4 i Hjørring, og alle er velkomne!

På et byttemarked giver man sit aflagte tøj samt ting, der stadig er i fin stand, og kan i stedet tage af andres medbragte sager – gratis!

HVORDAN BYTTER MAN?
1. Medbring ting og tøj i god stand
2. Fordel selv dine ting efter kategorier på bordene
3. Gå på opdagelse og tag hvad du kan bruge
4. Overskuddet af ting kommer ind i AVVs genbrugsbutik

Hvis du ikke finder lige det, du står og mangler på byttemarkedet er der også mulighed for at gå på opdagelse i AVVs populære genbrugsbutik, der denne lørdag holder ekstraordinært åbent.

Nordisk Byttedag – i Sverige

Den 18. April holdte vi Nordisk Byttedag sammen med Norge, Finland og Sverige. Der var i alt 127 byttemarkeder i forbindelse med Nordisk Byttedag, og vi gentager succesen d. 16. april 2016, hvor vi håber endnu flere byer har lyst til at være med.
Sverige har de seneste 5 år holdt tøjbyttedag i april og det var også dem, der stod for de 109 af byttemarkederne d. 18. april i år. Så jeg valgte at tage til Malmø for at prøve hvordan svenskerne holder deres tøjbyttemarkeder.

Læs videre Nordisk Byttedag – i Sverige

Byttemarked på SDU Odense

Har du også tøj, ting og nips, som du ikke får brugt? Ligger det bare og samler støv?

Så pak det ned og tag med på SDU, og byt dem til en masse gode sager når Danmarks Naturfredningsforening Stud. afd. Odense afholder byttemarked på Campustorvet.

Det er gratis at deltage, man skal blot medbringe brugbare bytteting for at være med.

Ødelagte ting og plettet/ødelagt tøj, skal afleveres på din lokale genbrugsstation, ikke på et byttemarked.

Byttemarked i uKirke KBH V

Hele Norden bytter, og uKirke er med! Vi sætter genbrug og miljø på dagsordenen, mens vi hygger os.

Konceptet er som det plejer: Giv hvad du har, tag hvad du kan bruge.

Program:
kl. 10 – Dørene, baren og byttemarked åbner
– Carsten Svanberg sørger for hyggejazz
kl.12 – musik ved Jeppe Skov (alternativ folk)
kl. 16 – Byttemarkedet siger tak for idag.

Arrangementet er gratis.

Baren sælger veganske kager, pizzasnegle, saftevand, kaffe, øl og sodavand. Der er noget for alle!

Aarhus Forårs Byttemarked / Spring Swap market

Medbring tøj, sko og andre ejendele du ikke længere bruger og doner på markedet. Find andre ting du hellere vil have, og planeten vil takke dig.

Hvert år bliver der smidt omkring 5.8 millioner tons tekstiler ud alene i Europa. Ved at genbruge tøj er vi med til at nedsætte mængden af affald der bliver brændt eller sendt på lossepladsen, og sætte fokus på vigtigheden af at tænke over, hvor og hvordan vores tøj bliver produceret.

– – – – – – – – – – – –

WASTE NOT, WANT NOT! Bring your old clothes, shoes or other belongings you simply got bored of! Take some others’ in return, and the planet will thank you!

Did you know that solely in Europe, about 5.8 million tonnes of textiles are discarded each year? By reusing old clothes, we are reducing the amount of waste going to landfill and highlighting the importance of considering how and where our clothes are made.

HOW DOES IT WORK?

You bring your old stuff (not your couch or anything heavy, please!) at the beginning of the event and you hand it to our volunteers. While we take care of everything we invite you to drink some tea and eat some cooked veggies. We’re pleased to announce that Boris has offered to cook some food for the event.

You get crazy at the sight of so many awesome clothes and run to save them from the landfill! You can take as many as you’d like without having to feel guilty for only bringing two. Or you can just make some space in your wardrobe and decide to go minimal this time. You are welcome to try them on in the nearby bathroom (or just on spot, if you’re not shy!).

The remaining things will be donated to the charity shops in the neighbourhood.

DON’T FORGET TO INVITE YOUR FRIENDS!

Nordisk Byttedag d. 18. april

Lørdag d. 18. april 2015 bliver den første Nordiske Byttedag, og forhåbentlig ikke den sidste. Efter den svenske Naturskyddsföreningen (Naturfredningsforening) 5 år i træk har holdt store tøjbyttedag med helt op til 100 arrangementer på en dag, har vi i Danmark valgt at byde ind og være med. Da flere byttere i Norge og Finland også synes om ideen, er det blevet startskuddet til en nordisk dag med fokus på bytning og genbrug.

Når mange mennesker foretager den samme enkle handling, kan det gøre en kæmpe forskel. Og målet med dagen er da også at vise, at det både kan være let og givende at tage en miljørigtig handling.

I 2013 deltog 11 000 personer i Sverige på tøjbyttedagen, og byttede ca 36.000 stykker tøj med hinanden. Miljøbesparelsen er ca. 24 ton kemikalier, 135 ton kuldioxid og 90.000 kubikmeter vand. I Danmark blev der i 2014 afholdt mere end 120 byttemarkeder, hvor der blev byttet mellem 300 og 7500 kg ting og tøj pr. marked.

Nu er der kun 5 uger til Nordisk Byttedag, hvor der holdes byttemarkeder i både Norge, Sverige, Danmark og Finland. Og du kan også være med. Deltag i byttemarkedet i en af de 10 danske byer, der allerede har planlagt at deltage. Eller byd ind med dit eget byttemarked, stort eller småt. Hvadend man mødes 10 venner og bytter hjemme i stuen, eller holder byttemarked for 100 mennesker, så er man med til at gøre en forskel for mennesker og miljø. Hvis man har begrænset med plads, kan man nøjes med kun at bytte en enkelt kategori af ting, f.eks legetøj, tøj, boligindretning eller bøger.

Som altid er der hjælp at hente her fra bloggen, både i form af materialer eller guides, men du er også meget velkommen til at skrive til os, eller vi kan aftale en dag at skype eller ringe sammen, hvis du har flere spørgsmål. Vi hjælper også med oprettelse af events på facebook, og med hjælp til pressemeddelelser og lignende.

Hvis du allerede er godt kørende og klar til at gå igang med et byttemarked, så send os gerne link til din begivenhed eller tilføj det til bloggens kalender, så vi kan tælle dig og dit bidrag med. Hvis du holder et privat byttemarked kan du nøjes med at skrive hvilken by I holder det i, og så tæller det med uden der kommer en masse uventede gæster.

Odense, Slagelse, Birkerød, Næstved, Maribo, Ollerup, Aarhus, København, Haderslev og Dragør deltager i Nordisk Byttedag.

Du kan følge med på facebook, hvor der er oprettet event for Nordic Swap Day, og vi håber du vil dele nyheden eller begivenheden med venner, kolleger eller andre gode mennesker, så vi kan blive endnu flere.

Bytteting

Vinderne af Plakatkonkurrencen

Konkurrencen var benhård, da vinderne af de bedste bytteplakater skulle udkåres. Nedenfor kan du se de fire vinderplakater (og bonusplakater), som du snart har mulighed for at downloade og tilpasse dit arrangement.

Opgaven lød på at lave den mest egnede bytteplakat til fri benyttelse for alle byttearrangører i en eller flere af 4 kategorier. Baggrunden for konkurrencen var at gøre det mere overskueligt at være arrangør. Hvis man f.eks. ikke er en photoshop-haj eller hellere vil bruge tiden på noget andet, så kan man altid genbruge vindernes lækre layout, som er nemt at tilpasse fra gang til gang.

Det var ikke en let sag at vælge mellem de fantastiske bud, som folk havde indsendt. Især fordi nogle har indsendt hele serier, som det ville være ærgerligt at skille ad. Ikke desto mindre er vi utrolig stolte af præsentere de tre dygtige vindere som løb af med sejren – Stort tillykke Camilla Vinter, Sofie Graff Horup og Christina Skou Hymøller! 

De får hermed tilsendt de lækre gavekurve til en samlet værdi af 6000 kr med økologiske og anti-mafia lækkerier fra den socialøkonomiske virksomhed SocialGoodStories. Et gavekort til Pureshop.dk. Bogen “Ny Nordisk Hverdagsmad – Året Rundt” af Claus Meyer, Arne Astrup mfl. samt “Den Store Omstilling” af Jørgen Steen Nielsen.

Vinderplakaterne
Camilla Vinter vandt i to af kategorierne. Plakaten til ‘byttemarked med alt’ er enkel og farverig, og vi kan godt lide interaktionen med de to poser, der er ved at blive byttet, og at man kan se forskellige ting stikke ud af poserne.

Vinderplakat af Camilla Vinter www.camillavinter.dk
Vinderplakat af Camilla Vinter www.camillavinter.dk

Læs videre Vinderne af Plakatkonkurrencen

Byttemarkeder rykker ud i verden

Byttemarkeder er ikke unikke for Danmark, men i forhold til mange andre lande, er vi ret godt med på bytte- og delebølgen. Der er gjort mange erfaringer, og ideen breder sig. Og nu ser det ud til, at ideen får vinger i endnu flere lande.

D. 10. august 2013 blev der første gang holdt modebyttemarked på Rådhuspladsen i København i samarbejde med Danish Fashion Institute. Modeverdenen vil gerne være mere bæredygtig, og et godt sted at starte er at vise folk, at man kan bytte sine ting, fremfor konstant at købe nyt. Og når nu man arbejder med mode, så giver det fin mening at fokusere på tøj, sko og accessories.

Over 30 frivillige fra gruppen “Byttemarked København” fik dagen til at glide, og succesen blev efterfulgt af endnu et modebyttemarked i samme ånd i april 2014. Nu står Danish Fashion Institute selv for at afholde arrangementerne på Rådhuspladsen, og samtidig retter de blikket mod andre lande. Det grønne ambitionsniveau skal løftes for modeverdenen som helhed. Med kontakter over hele verden kan de sælge ideen og konceptet, og det har de gjort. I mandags gik siden www.globalfashionexchange.org i luften for at få flere storbyer til at afholde Fashion Exchange, som det er blevet døbt.

Vi håber at det kan være med til at rykke globalt, og at folk med tiden får øjnene op for at det ikke kun er mode, der kan byttes – men alt. Modebranchen er den anden mest miljøbelastende industri, kun overhalet af byggebranchen. Så uanset hvad, så er det et kæmpe skridt i den rigtige retning!