I forbindelse med Sustain Festival Copenhagen – Københavns første folkefest om bæredygtighed – d. 15 til 17 nov. 2013 blev der holdt et udendørs byttemarked på Den Røde Plads på Nørrebro.
De kolde grader blev trodset af mange mennesker i strakt arm, godt humør og (forhåbentlig) lange underbukser. Et lille udpluk af de historierne, som jeg var vidne til under byttemarkedet var: En lille pige i flyverdragt, der kom slæbende med sin lyserøde badekarsbalje, som hun skulle have byttet – ok, det var måske mest farmand, der slæbte, og hun holdt ved :). En ung dreng, der sprang glædeligt omkring med sine nyfundne Badman tegneserier. En mor og datter, som ikke kom længere end til at tage deres tøj op af deres tasker, før de blev forelsket i hinandens medbragte ting.
DR og Information er gået sammen om at sætte fokus på de projekter, virksomheder, foreninger og borgere, der er i gang med at omstille vores samfund til et bæredygtigt et af slagsen. Ved at lave en konkurrence, hvor man kan sende sit projekt ind, er der kommet utroligt mange bidrag til deres hjemmeside.
Lørdag d. 13. april fra 10.00 – 16.00 kan du deltage i Århus Byttemarked. Ligesom sidste forår var det en del af Aarhus Sustainability Festival, så du får rig mulighed for at træffe bæredygtige valg og få andre spændende oplevelser i dagene fra 12. – 14. april. Du kan se hele programmet for festivalen på deres hjemmeside www.sustainabilityfestival.dk.
Selve byttemarkedet afholdes i Den Rå Hal på Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5 i Århus. Du kan tilmelde dig via Facebook og invitere alle dem du kender til at deltage. Hvis du gerne vil være frivillig og hjælpe et par timer på dagen, så kan du finde alle oplysninger i frivillig-gruppen, ligeledes på Facebook.
God fornøjelse – jeg ved arrangørerne i Århus glæder sig til at byde jer velkomne!
Vi er blevet inviteret til at være med i en konkurrence af Jepti, hvor projekter med fokus på bæredygtighed kan vinde op til 20.000 kr. Der er rigtig mange gode projekter for eksempel Stop spild af mad, Stenpapir, ShareLeaf og FreeBikes. Vi håber selvfølgelig på at du vil logge ind på facebook og stemme på byttemarkeder, så vi kan vinde penge til at lave flere gode markeder.
Linket til konkurrencen er her og vi er så heldige at ligge nummer 1, og håber at kunne blive der. Læs mere om Jepti, som hjælper folk med at dele ting i hverdagen, og læs også mere om de andre projekter, som måske kan være noget for dig at betnytte dig af.