Det er nu helt sikkert at Miljøstyrelsen afholder Store Byttedag d. 9. september ved Tap 1 på Carlsberg på Vesterbro – jubii, det var første gode nyhed. Den anden gode nyhed er at os frivillige også planlægger markeder i efteråret, og tænker at lægge dem samme dag, så vi kan få god synergi ud af kampagnen. Mere bytning til folket.
Cüneyt Pala fra Silkeborg vil arrangere et marked der, og du kan finde ham i Byttemarked Silkeborg på Facebook, hvis du vil være med til at lave markedet eller deltage. Det bliver også d. 9. september.
Dernæst vil jeg selv (Lama) lave byttemarked i Odense samme dag, og her er det Byttemarked Odense gruppen du skal ind i, hvis du vil holde dig opdateret eller hjælper med at stable arrangementet på benene. Først og fremmest skal vi finde et gratis lokale at holde det i.
Sidst men ikke mindst har vi nogle gode mennesker i Århus og København, der er ved at se på, om de også vil bytte den dag, men det er ikke besluttet endnu, så jeg vil ikke love noget. Men ellers er du jo altid velkommen til at lave byttemarked i en af de byer, eller måske en hel femte? Jo flere jo bedre, for Danmark har mange gode ting at bytte, som helst ikke skal ende til forbrænding. God weekend til jer alle 🙂