I efteråret skrev jeg kandidatopgave om byttemarkeder i kommunikation på RUC. Jeg viste, hvordan byttemarkedet som en oplevelse rykker ved deltagernes måde at forbruge på. Yderligere så jeg nærmere på, hvad det egentlig er, der motiverer så mange til at tage på byttemarkeder.
Mange forsøger at knække koden til, at få helt almindelige mennesker til at ændre deres måde at forbruge på i hverdagen. Det er svært at påvirke fastgroede vaner – men det er lykkedes for byttemarkederne, der inddrager deltagerne aktivt og dermed påvirker dem ved at skabe en oplevelse.
Fokus på oplevelsen – hvorfor det?
Meget kommunikation om miljøvenligt forbrug bygger på en idé om, at vores forbrugsvalg er baseret på fornuft. Men bare fordi man ved, at ens livsstil skader miljøet, betyder det ikke, at man ændrer på den. Jeg skrev projektet ud fra idéen om, at man bedre opfordrer til handling ved at aktivere sin modtager, så sanserne og følelserne, og ikke kun fornuften, kommer i spil.
Mindre shopping – mere oprydning
Projektet viser, at byttemarkeder får deltagerne til at shoppe mindre end de plejer og rydde mere op i deres ting. Disse ændringer følger naturligt af byttemarkedets udformning: For at være med, skal man hjem og rydde op, og på byttemarkedet får man stillet ”shoppetrangen”, som stiller behovet for noget nyt. Derudover ser deltagerne, at deres ting får fornyet værdi for andre, og det gør oplevelsen meningsfuld og håndgribelig. Én af deltagerne formulerer hvorfor hun foretrækker at aflevere sine ting på et byttemarked:
”Jeg synes (…) at det er lidt mere personligt at levere det der, og det der med at se, at der en kvinde, der tager den trøje du lige har.. ”Hov, kunne du lide den?” agtigt.”
Større bevidsthed om eget forbrug
Udover at udtrykke glæde over hvor dejligt det er at få gratis ting og dele med andre, er der også bagsider ved byttemarkedet, der sætter deltagernes tanker i gang. Flere beskriver et ubehag ved at komme til at hamstre, fordi de bliver grebet af stemningen og overfloden af gratis ting. De er også chokerede over mængden af ting på byttemarkedet, som tydeliggør det overforbrug, der er i samfundet.
Der er altså på den ene side en optimistisk motivation til at opretholde en meningsfuld praksis, at gå på byttemarked, og en pessimistisk motivation til at bekæmpe en ødelæggende praksis, overforbrug.
Mange motivationer
Motivationen for at tage på byttemarked er kompleks. Det der gør byttemarkedet særligt er, at man kan hjælpe andre og bekæmpe overforbrug samtidig med at man selv får noget ud af det. At gøre noget godt for miljøet har en mere sekundær rolle som motivation.
Men når byttemarkedet påvirker deltagernes måde at forbruge på, så er det måske også mindre vigtigt hvorfor. Formålet er at inspirere til en ny livsstil, som man selv må tillægge mening. Der er mange mulige budskaber: Gør noget for dig selv, for andre, for miljøet – for sjov eller for alvor. Bare gør. For fælles for alle disse budskaber er den praksis, de er en del af: Giv hvad du har, og tag hvad du kan bruge.
