GIV HVAD DU HAR - TAG HVAD DU KAN BRUGE
Byt til nyt SOMMERTØJ, STRAND og PICNIC udstyr og så du er klar til sommerferien 2023!
Byt til nyt på byttemarkedet i Kulturhuset Indre By. Kom og vær med til at sprede genbrugsglæde og sæt en stopper for fast fashion og overforbrug – helt gratis!
Hver anden måned inviterer vi til et hyggeligt, socialt, sjovt og ikke mindst bæredygtigt event. Vi giver dig en virkelig god anledning til at få ryddet op i skabe og skuffer, og samtidig forny din garderobe.
HVORDAN BYTTER MAN?
1. Gennemgå klædeskab og hylder derhjemme for tøj og småting, som du ikke bruger længere. Måske er det tid til at forære dem væk?
2. Medbring dine ting - rene og ikke nedslidte. (Lad dog møbler, outdated elektronik, VHS-bånd mm. blive hjemme). Vej dine genstande ved indgangen, når du ankommer.
3. Fordel dine ting i passende kategorier. Spørg vores søde frivillige, hvis du har brug for hjælp.
4. Gå på skattejagt på byttemarkedet og tag det du vil have.
HVORFOR BYTTE?
Det er både zero-waste, grønt, sjovt og mere retfærdigt. Ved at fremme cirkulært forbrug bidrager vi til bedre forbrugsvaner, og vi kan få nyt med god samvittighed. Det er rigtig god stil!
HVAD SKER DER MED DET, DER ER TILBAGE?
Vi donerer overskudsvarerne til lokale institutioner og humanitære organisationer. Bøgerne fordeles til bogbyttestationer.
HVORFOR VEJER I VORES TING?
Til statistik for at finde ud af, hvor mange kilo blev byttet væk. Derfor vejer vi både bytte-genstandende ved ankomst og efter byttemarkedet er afsluttet.
KAN JEG OGSÅ VÆRE FRIVILLIG?
JA DA! Vi er altid på udkig efter nye frivillige til vores fantastiske team. Det er hyggeligt at være frivillig på byttemarked – og selvfølgelig kan man selv tage alt det man vil
HVAD GÅR VAGTERNE UD PÅ?
Før åbningstiden: efter morgenkaffen sætter vi borde op i forskellige kategorier
I åbningstiden: enten registrere nye gæster og veje ved indgangen eller rydde op på bordene
Efter: nedpakning og vejning af det, der er tilbage og folde klapbordene sammen
Er du interesseret? Skriv en mail til louise@a21.dk
HVEM ER VI?
MILJØPUNKT INDRE BY & CHRISTIANSHAVN er en NGO som arbejder for en mere bæredygtig by med fokus på fire indsatsområder – ren luft, mindre støj, grøn by og mere genbrug. Alt sammen i samarbejde med byens borgere, skoler, institutioner, lokaludvalg, foreninger, NGO’er og erhverv. Læs mere på https://a21.dk/
KULTURHUSET INDRE BY ligger i Nansengade-kvarteret og fokuserer særligt på bæredygtighed, bevægelse og naboskab. Kulturhuset laver events i samarbejde med nabolaget, har haller til indendørssport m.m. og får en fin nærgenbrugsstation her til sommer. Læs mere på https://kulturhusetindreby.kk.dk/