- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Horsens Tøjbyttemarked
24. maj 2019 @ 14:00 - 18:00
GratisBYT TIL NYT
På Torvet i Horsens sætter vi en masse pavilloner op og holder temadag om genbrug og cirkulærøkonomi.
I den forbindelse laver vi et tøj byttemarked, så du gratis og bæredygtigt kan få en ny garderobe.
HVAD ER ET TØJ-BYTTE-MARKED?
Konceptet er simpelt: Find tøj og sko frem, som du ikke bruger mere, men som er for gode til at smide ud. Tag dine ting på byttemarkedet og placer tingene på de forskellige borde, opdelt efter kategori. Derefter kan du frit tage de ting, som du har brug for, som svarer til det antal du har leveret.
KATEGORIER: DAME, HERRE & BØRN
Dametøj overdele/Dametøj underdele
Herretøj overdele/Herretøj underdele
Sko, accessories, tasker, tørklæder, smykker
Børnetøj
FOREDRAG KL. 15.30 V. LISE FRA NYBYGGERNE
Lise Vandborg er blogger, instagrammer og influencer. Hun er gift med Michael Stig Christensen og sammen er de bedre kendt som ”Lise og Michael”, der vandt TV-programmet ”Nybyggerne” i 2016. Lise vil give inspiration til at genbruge og upcycle både hjemmet og garderoben kl. 15.30.
Overskudstøj går til Folkekirkens nødhjælp, som også sponsorer tøj til at starte byttemarkedet med kl 14.
FDF og CityHorsens står klar til at hjælpe dig.
Vi ses på Torvet i Horsens.