- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Vanløse Byttemarked Byt til Nyt
30. oktober 2016 @ 10:00 - 15:00
Kom til byttemarked den 30. oktober fra kl. 10.00-15.00 i Kulturstationen Vanløse – Café Oasen. Her kan du opleve glæden ved at give og få, når vi bytter gode og brugbare ting med hinanden – helt gratis.
Har du kælderen fuld af gode og brugbare ting, som du aldrig får brugt igen, men som er alt for gode til at smide ud, så kan du nu få byttet dem til noget, du lige står og mangler.
Byttemarkedskonceptet minder om et loppemarked. Der er bare ikke nogen, der sælger og køber. Alle giver og tager, det de vil. Du skal bare medbringe de brugbare ting, som du ikke selv vil have mere. Man må både komme med lidt og meget, men tingene skal være i orden. Dvs. ingen revnede glas, beskidte lagener eller hullet tøj. Byttemarkedet er åbent for alle, og man kan tage, hvad man vil, og hvis nogen tager lidt mere end andre, er det nok, fordi de har behov for dét ekstra.
Vi bytter fordi GENBRUG ER GULD og fordi det er en stor fordel for miljøet, klimaregnskabet og din nabo, at du bytter dine ting med dem frem for at smide brugbare ting ud.
Vi vejer de indleverede ting, men vi holder ikke øje med, hvad folk tager med sig hjem. Indvejningen er for at vide hvor mange ting, der byttes.
Genbrug er guld!