Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Byttemarked i Aarhus på Nordisk Byttedag!

18. april 2015 @ 10:00 - 14:30

Byttemarked Aarhus og Folkestedet præsenterer Nordisk Byttedag på Folkestedet!

D. 18. april er der Nordisk Byttedag, hvor byer i både Danmark, Sverige, Norge og Finland holder byttemarkeder på samme dag. Og det skal vi i Aarhus selvfølgelig også være med til.

Så afsted ud at lede i gemmerne, om der ikke skulle være noget du ikke bruger længere, men som du mener andre ville kunne få glæde af, i stedet for at smide det ud. Og så kunne du jo være heldig du lige faldt for noget selv og gav det et nyt kærligt hjem. Som altid komplet gratis, og alle er velkomne så længe vi sørger for at holde god ro og “orden”. Husk: No greed, only need 😉

Inviter alle dine venner, del det på facebook og spred budskabet sammen med os – så bliver vi i frvilliggruppen så glade 🙂 Skulle du selv have lyst til at tage en vagt af 2-3 timers varighed d. 18. april – hører vi meget gerne fra dig!

Nærmere info følger, når mere er på plads!
Møs og masser af grønne tanker, Byttemarked Aarhus’ arbejdsgruppe.

HVORDAN DELTAGER DU?

1. Du medbringer en eller flere ting som stadig har god værdi, men du ikke bruger mere
2. Du “overdrager” dine ting til byttemarkedet
3. Du finder selv noget som du mægtig gerne vil have med hjem

Så nemt er det!

Video fra det første Byttemarked i Aarhus

HVAD ER ET BYTTEMARKED?
Et socialt og kulturelt event, hvor vi bytter til nyt. Kom af med det, du ikke længere bruger, og få noget med hjem du kan få glæde af. Du medbringer tøj, køkkenudstyr, gamle bøger, DVD’er, legetøj, sko, møbler og meget mere, som du kan aflevere. Dernæst kan du på jagt i andres medbragte skatte og tage det med hjem du ønsker – gratis.

HVORFOR BYTTEMARKEDER?
Har du nogensinde tænkt over hvor meget du ejer, som du ikke bruger mere, og som nok bliver smidt ud næste gang du rydder op? Vi har alle mange ting liggende i skuffer, skabe, kældre eller på lofter, som vi ikke længere bruger eller er blot er blevet trætte af.

HVORFOR OVERHOVEDET?
En dansker producerer mere end 600 kilo affald om året og det er voksende! Det svarer til vægten på en bil. Dertil smider vi næsten 150 kilo storskrald ud om året per indbygger. Ofte er det ting som sagtens kan genbruges, men det kan virke nemmere at smide det ud. Udover alle de kilo, er der det skjulte ressourceforbrug. Når du køber en ny t-shirt har du allerede smidt 1,6 kg materialer ud og brugt mere end 100 liter vand. For mobiltelefoner og fladskærms-tv er det endnu mere. Det kan du undgå ved at genbruge så meget som muligt.

Et STORT tak skal lyde til Folkestedet for venligt lån af lokaler, masser af god karma sendes deres vej ♥

Detaljer

Dato:
18. april 2015
Tidspunkt:
10:00 - 14:30

Sted

Folkestedet
Carl Blochs Gade 28,
8000 Aarhus C, 8000 Danmark
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/353901674796060/

Arrangør

Byttemarked Aarhus og Folkestedet
hjemmeside af media-now.dk