- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Birkerød Byttemarked
22. august 2015 @ 10:00 - 13:30
Vi gentager succesen fra foråret og afholder igen Byttemarked i Administrationcenteret i Birkerød. Så nu kan du få ryddet op i skuffer, skabe og loftrum, og få byttet det, du ikke længere bruger, til noget andet du hellere vil have.
Har du ikke været til byttemarked før, så brug 5 min på at læse, hvad det går ud på i teksten længere nede.
VIL DU GIVE EN HÅND MED?
Der bliver brug for et par frivillige hænder til at stille op, holde orden og forklare byttereglerne til gæsterne. Hvis du er kvinde eller mand for at hjælpe et par timer, så kan du skrive dig på i dette link, hvor tidsrum og opgaver er nærmere beskrevet.
https://docs.google.com/
HVORDAN DELTAGER DU?
1. Medbring ting, tøj, sko, legetøj etc. i god stand, og som du vil give væk.
2. Fordel dine ting i de rigtige kategorier f.eks. musik, herretøj, legetøj etc.
3. Gå på opdagelse og find det, som du gerne vil have med hjem – gratis
HVAD KAN BRUGES?
Værktøj, legetøj, hobbyting, tøj, sko, køkkenting, diverse indretningsting, bøger, musik, film, spil, små møbler, mindre indbo, smykker, accessories, tidssvarende elektronik, make up/cremer, der er i orden, potteplanter, frugt fra haven. Kun fantastien sætter grænser, så længe det er brugbart for andre.
HVAD KAN IKKE BRUGES?
Medbring ikke ødelagte ting, eller tøj der er hullet og plettet. Ej heller store møbler. Store ting kan man give væk på www.afhent.dk ellerwww.storskrald.dk
HVOR MEGET?
Der er ingen faste regler for, hvor meget man må tage. Man giver det man kan, om det så er 2 eller 20 kg, og tager derefter, hvad man kan bruge. Der plejer at være nok til alle, og vi stoler på at tingene fordeler sig ud fra lyst og behov til eget brug. Det er dog ikke i orden at hamstre til eksempelvis videresalg. Hvis vi oplever deltagere, der hamstrer, bliver de vist venligt ud.
HVAD MED RESTEN?
Bliver givet til genbrug
HVEM STÅR BAG?
Rudersdal Bibliotekerne og lokale frivillige.