Enkelte byer i Danmark har holdt Green Friday de seneste år, som modsvar til Black Friday, der desværre har fået tag i Danmark de seneste par år.
I år har et politisk parti valgt at holde byttemarked i en del lokalafdelinger, så der er intet mindre end 12 byttemarkeder på fredag d. 23. november.
Vi er ved at finde links til dem alle og sætte i kalenderen, så du kan finde frem til et nær dig. Har du selv et arrangement eller har læst om et, så kan du altid skrive det ind her. Det skal dog godkendes af en administrator, før du kan se din begivenhed i kalenderen, da vi prøver at undgå spam.
Lad os endnu engang dele gode ting og sager med hinanden og undgå at købe splinternye ting, vi måske ikke engang rigtig har brug for.