Byttemarkeder i Odense og Gentofte

Så er der endelig nye markeder i kalenderen. I Odense afholdes det første store byttemarked på Kulturmaskinen, Farvergården 7 d. 17. November fra 10 – 14. Det er arrangeret af Affaldsteamet i Odense Kommune med hjælp fra undertegnede. Det har været længe undervejs, og med en lokal arrangør er det blevet en del nemmere at få lokale med mere. Håber byttemarkedet bliver taget godt imod og godt besøgt som i andre dele af landet. Hvis du vil være frivillig på markedet kan du skrive dig ind i skemaet her, eller kontakte Gitte Jensen fra Affaldsteamet på 65 51 24 05. Du kan også melde dig til på Facebook og invitere dine venner til at deltage.

I Gentofte er det Henrik Bendsen, der står bag, som er en lokal ildsjæl og gerne arbejder med genbrug i store og små sammenhænge. Han har engageret børn og forældre på Skovshoved Skole, hvor byttemarkedet bliver holdt d. 11. November. Her kan du også tage gamle briller med, som du ikke bruger og aflevere dem i en kasse til Ordrup Synoptik, som videreformidler dem til lande, hvor der er stor efterspørgsel på briller. Skovshoved Skole Byttemarked foregår på Korsgårdsvej 1, 2920 Charlottenlund fra 11.00 – 15.00. Hvis du vil hjælpe til kan du kontakte Henrik på bendsenx5@hotmail.com eller 23 86 15 23.

Glæder mig til at kunne lægge endnu flere markeder i kalenderen