Efter det første byttemarked i Ishøj i august 2013 har flere borgere taget ideen til sig, og besluttet at det skal være en tilbagevendende begivenhed i byen. De holdt det første i søndags og du kan se et indslag fra TV-Ishøj her.
Thorslunde-Ishøjs lokalhistoriske forening har et børneudvalg, der hver måned arrangerer aktiviteter for børn, og de vil holde 2 årlige byttemarkeder på Bredekærgård, hvor man kan bytte børneting, børnetøj og legetøj. Derudover vil det lokale kulturhus i Vejleåparken, Glashuset, holde 2 byttemarkeder hvor alt kan byttes. Begge grupper samarbejder om at få begivenhederne til at glide, uanset hvor det afholdes.
Glashuset afholder i forvejen mange forskellige arrangementer fra juletræsfest, fastelavn og eid-fest over til banko, mindfulness og lektiehjælp, og er derfor et rigtig godt sted at holde byttemarked. Bredekærgård har nogle fantastiske omgivelser til at gå ture, afholde arrangementer og for børn er det også fedt at møde kaniner, katte, geder, heste, høns, ænder og gæs. Det er også her man kan besøge den lokalhistoriske forening og deltage i deres arrangementer.
Alt i alt nogle super steder og parter, der har grebet bolden. Selvom de er kommet godt fra start er der stadig brug for flere lokale til at hjælpe med at holde det i fremtiden. Jo flere der er med, jo lettere og sjovere bliver det for alle. Du kan klikke på linksne rundt omkring i indlægget for at kontakte de forskellige steder og foreninger.
Her er hvad en af arrangørerne, Trine Andrä, skriver om arrangementet søndag d. 2. februar:
“Første byttemarked på Bredekærgård blev en succes
Årets første byttemarked med legetøj og børnetøj fik mange børnefamilier til at lægge søndagsturen ud forbi Bredekærgård i Ishøj.
Omkring 200 mennesker kom fra nær og fjern med masser af brugbare ting, som blev givet videre til andre. Derefter kunne de selv gå på jagt efter nye børneting. Det blev til næsten 300 kg legetøj og børnetøj, som skiftede ejermand.
I cafehjørnet blev der hygget med kaffe, saftevand, kage, pølsehorn og pandekager. Børnene hyggede sig sammen og legede med alt det legetøj, der kom ind. I kreahjørnet blev køkkenruller og æggebakker forvandlet til fantasifulde figurer med glimmer og perler.