Alle indlæg af Rosa Føge

Ringkøbing… eller Ringbyt(n)ing?

Udover at være gammel købstad, kan Ringkøbing nu bryste sig af at være ny officiel byttestad. Jeg fristes til at give byen kælenavnet RingBYTning 🙂

Lørdag d. 14 februar havde de økologiske iværksættere på Vestjyllands Højskole stablet et fantastisk hyggeligt byttemarked på benene.  Det foregik i Rådhushallen med en sublim udsigt til Ringkøbing Fjord. Omkring 100 personer dukkede op med bytteting og ca. 60 nysgerrig fik snuset til konceptet.

IMG_0246
Bytningen er igang

I cafeen var det muligt at nyde en kop kaffe og købe de fineste håndlavede kager dekoreret med sukkerblomster.  Med jævne mellemrum gav højskoleeleverne smagsprøver på deres dans og kor af højeste kvalitet.

IMG_0193
Æstetisk kage til anledningen

 

 

 

 

 

 

Der blevet byttet mange spændende ting b.la. fandt maleriet nedenfor en ny og meget glad ejer.

Drenge m. maleri
To deltagere på vej hjem med deres byttefund

 

 

GRØN DELEJUL PÅ RÅDHUSPLADSEN

Byttemarked mandag d. 8 og tirsdag d. 9 december 2014.
Sharing Copenhagen har været motto for fejringen af København som europas grønne hovedstad i 2014. Julebyttemarkedet var med til at markere, at København nu giver stafetten, som “Green Capital”, videre til Bristol.

Det var to festlige og hyggelige dage, der blev skudt igang, da det store opvarmede cirkustelt på Rådhuspladsen i København åbnede sine døre. Udenfor var der dekoreret med økologiske juletræer til salg, halmballer og bål man kunne varme sig på.

Folk står klar til at blive lukket ind
Folk står klar til at blive lukket ind

Der var ca. 4000 på besøg over de to dage, og køen slangede sig udenfor før, at vi åbnede. Folk trådte ind i teltet og blev mødt af hyggelig musik og duften af suppe. De frivillige stod klar til at byde byttegængerne velkommen og introducere byttekonceptet til alle de nysgerrige turister, der kom forbi.

En ung kvinde spottede hurtigt en julegav til hende selv. En antik globus, der kunne ligne, at den havde sejlet rundt på et sørøverskib på de syv have. Hun fortalte entusiastisk, at det var lige præcis sådanne én, som hun havde ønsket sig i flere år!

EU-kommisæren på miljøområdet Karmenu Vella fra Malta besøgte os. Han var begejstret for byttemarkedskonceptet og gav udtryk for at alle lande burde have byttemarkeder. Så lad os håbe, at han spreder rygtet på sin vej :)

grøn jul bytteri
Der byttes…

Når folk havde brug for en byttepause eller de, som ikke havde ting med til at bytte, kunne de nyde en skål lækker gratis suppe, kokkereret med overskudsvarer af det Runde Bord Bord, som en del af “Stop Mad Spild”-kampagnen. Pengeoverskuddet, samt indsamling af varmt tøj, soveposer og legetøj mm. gik til hjemløse og asylcentre.

Amager Ressource Center (ARC) fik delt et stort antal batterikasser ud til interesserede, der var “klar, parat til start” at sortere batterier, når de vendte hjem, så de ikke skulle havne i husholdningsaffaldet.

Hele vejen igennem var der lækker dj-musik, som gæsterne og de frivillige diskret rokkede rundt til. Ballet sluttede festeligt af med live-bandet Bolværket.

Bolværket
Bolværket spillede op til dans

Vinderne af Plakatkonkurrencen

Konkurrencen var benhård, da vinderne af de bedste bytteplakater skulle udkåres. Nedenfor kan du se de fire vinderplakater (og bonusplakater), som du snart har mulighed for at downloade og tilpasse dit arrangement.

Opgaven lød på at lave den mest egnede bytteplakat til fri benyttelse for alle byttearrangører i en eller flere af 4 kategorier. Baggrunden for konkurrencen var at gøre det mere overskueligt at være arrangør. Hvis man f.eks. ikke er en photoshop-haj eller hellere vil bruge tiden på noget andet, så kan man altid genbruge vindernes lækre layout, som er nemt at tilpasse fra gang til gang.

Det var ikke en let sag at vælge mellem de fantastiske bud, som folk havde indsendt. Især fordi nogle har indsendt hele serier, som det ville være ærgerligt at skille ad. Ikke desto mindre er vi utrolig stolte af præsentere de tre dygtige vindere som løb af med sejren – Stort tillykke Camilla Vinter, Sofie Graff Horup og Christina Skou Hymøller! 

De får hermed tilsendt de lækre gavekurve til en samlet værdi af 6000 kr med økologiske og anti-mafia lækkerier fra den socialøkonomiske virksomhed SocialGoodStories. Et gavekort til Pureshop.dk. Bogen “Ny Nordisk Hverdagsmad – Året Rundt” af Claus Meyer, Arne Astrup mfl. samt “Den Store Omstilling” af Jørgen Steen Nielsen.

Vinderplakaterne
Camilla Vinter vandt i to af kategorierne. Plakaten til ‘byttemarked med alt’ er enkel og farverig, og vi kan godt lide interaktionen med de to poser, der er ved at blive byttet, og at man kan se forskellige ting stikke ud af poserne.

Vinderplakat af Camilla Vinter www.camillavinter.dk
Vinderplakat af Camilla Vinter www.camillavinter.dk

Læs videre Vinderne af Plakatkonkurrencen

Plakatkonkurrence

Hjælp os med at lave en lækker Byttemarkedsplakat
– og vind gaver for op til 6000 kr!

Hvad
Plakaten/plakaterne bliver lagt på bloggen byttemarked.wordpress.com, så alle har mulighed for at downloade og bruge den, når de holder byttemarked. Tanken er, at man kan hente en skabelon i A3 eller A4 og selv tilføje overskrift, bytteregler, tid og sted i f.eks google docs eller Word, som mange bruger.

Hvorfor
Tanken er, at det bliver endnu mere overskueligt at holde byttemarked. Så hvis man f.eks. ikke er en photo-shop-haj eller simpelthen vil bruge tiden på noget andet, så kan man altid genbruge vindernes lækre layout, der er nem at tilpasse fra gang til gang.

Krav til layout
Plakaten skal indeholde plads til de informationer, som arrangøren skal plotte ind på plakaten. Der skal derfor være tomme eller ensfarvede “felter” til: Læs videre Plakatkonkurrence

Byttemarked med innovationsbriller

Nu vinder byttemarkederne også indpas i den gymnasielle grundbog Primus.

Byttemarkederne er blevet anskuet med flere forskellige slags briller på bla. med fokus på miljø, det sociale, økonomi og selve bytteoplevelsen. Nu hiver Primus en ny slags brille frem – nemlig innovationsbrillen – i et nylanceret kapitel. I kapitlet bruges byttemarkederne som hovedeksempel på innovation fra “den virkelige verden”.

I resten af marts vil der være fri adgang til Læs videre Byttemarked med innovationsbriller

Resecond, Swap Party og Bobler

Kjolebutikken Resecond holdt hyggeligt swap party d. 31. januar i hippe lokaler i København K. Til daglig bor Resecond på Nørrebro i Jægersborggade, hvor man igennem et abonnement til en symbolsk pris får adgang til et fælles shared walk-in closet med kvalietetskjoler.

Resecond havde inviteret dens medlemmer til eksklusivt byttemarked med champagne, snacks og henholdsvis Dj Dennis Dithmar, der holdt urprimiere på sit kommende album og (Soul)Anders Wunderbaum. Der var en intens og positiv stemning hos de ca. 25 tilfredse Resecond-medlemmer, som deltog. De var begejstrede over deres fund og synes, det var rigtig sjovt at møde de kvinder, som de deler walk-in closet med i Jægersborggade.


IMAG0177IMAG0169DSCF5518

Udover at der blev byttet tøj, tasker, sko og LP’er, som det ses på billederne ovenfor, kom så godt som alle gladeligt derfra med et par unikke øreringe eller fingerringe, som en af byttedeltagerne havde medbragt. Hun havde engang solgt ud af dem, men nu stod de bare og fyldte op i kælderen.

DSCF5526IMAG0176

Medlemsmotivation
Der var flere grunde til at kvinderne havde meldt sig ind i bl.a.:  “Større kjoleudvlag end de nogensinde ville kunne have derhjemme, mulighed for at finde unica frem for stangtøj, godt formål, genbrug og miljøhensyn”.

Flere fortalte, at de prøvede at komme en gang om ugen eller hver anden. Heidi fortalte: “Jeg pakker 3-4 kjoler hjemmefra, som jeg så tager forbi Resecond med hver fredag efter arbejde. Der er jo hele tiden udskiftning, så udvalget er altid nyt!”

Hvad hvis man ikke er en kjolepige? 
En af kvinderne til byttefesten havde aldrig før gået i kjoler, men havde set det som en postiv udfordring at blive medlem for at kunne udvide sin tøjstil med en billig investering.
En anden af medlemmerne synes, det var et fantastisk koncept at støtte og brugte sit abonnoment på sine døtre, som så kunne vælge sig en ny kjole en gang i mellem.

Har du fået “kjoler på tanden” og vil vide mere?
For 600 kr pr. halvår i abonnement, får du adgang til dit eget shared walk-in closet, hvor du kan bytte kjoler lige så tit, du vil. Læs mere på hjemmesiden eller facebook.

Resecond har også et butik i Aarhus, der fungerer efter præcis samme koncept. Du kan også følge dem på instagram, hvor de hver dag lægger billeder op af de nye kjoler, der er kommet til under #resecondkbh og #resecondaarhus.

Så er der ikke nok byttemarkeder i dit liv, bruger du for mange penge på at shoppe, ønsker du større udvalg end du har råd til, eller synes du det er pinligt at komme i den samme kjole til 3 store familiefester i træk, så er Resecond dit nye fælles-skab.

Byttemarked i lange underhyler – Sustain Festival Cph 2013

I forbindelse med Sustain Festival Copenhagen – Københavns første folkefest om bæredygtighed – d. 15 til 17 nov. 2013 blev der holdt et udendørs byttemarked på Den Røde Plads på Nørrebro.

De kolde grader blev trodset af mange mennesker i strakt arm, godt humør og (forhåbentlig) lange underbukser. Et lille udpluk af de historierne, som jeg var vidne til under byttemarkedet var: En lille pige i flyverdragt, der kom slæbende med sin lyserøde badekarsbalje, som hun skulle have byttet – ok, det var måske mest farmand, der slæbte, og hun holdt ved :). En ung dreng, der sprang glædeligt omkring med sine nyfundne Badman tegneserier. En mor og datter, som ikke kom længere end til at tage deres tøj op af deres tasker, før de blev forelsket i hinandens medbragte ting.

2013 sustain underhylder 379660_170847763123410_897727438_n

Læs videre Byttemarked i lange underhyler – Sustain Festival Cph 2013

Bytning i Røde Kors Butik Lyngby

Røde Kors Butik Lyngby havde et ønske om at indsamle penge til velgørenhed på en anderledes og sjov måde og inviterede derfor kvinder i alle aldre til Tøj-Bytte-Aften 24. oktober 2013. Her er et indlæg fra Sophie Pedersen, Røde Kors Butik Lyngby:

“Stemningen var helt i top hele aftenen takket være de tålmodige byttere der alle var i højt humør, de frivillige fra Røde Kors som hængte tøjet op (der kom MEGET mere end vi havde regnet med) og de gavmilde lækkerier, som vores naboer fra Summerbird, Emmerys og Thehuset Chaya havde doneret.

Image

Læs videre Bytning i Røde Kors Butik Lyngby

Nørrebros bytte-succes

Så blev der holdt et brag af en byttefest på Nørrebro!

Det vrimler hurtig ind med mennesker, da vi slår dørene op i Korsgadehallen kl. 10. De bytteivrige bliver modtaget af et par frivillige, som orienterer om byttekonceptet, vejer de medbragte ting og fortæller, hvor tingene skal sættes hen. Læs videre Nørrebros bytte-succes