Alle indlæg af lamajuma

Nordisk Byttedag 2017

Vær med til at holde Nordisk Byttedag for tredje år i træk med genbrugsglade mennesker i Danmark, Norge og Sverige. Tilsammen havde vi mere end 150 byttemarkeder d. 16. april 2016, og mon ikke vi kan få flere med til Nordisk Byttedag 2017 d. 1. + 2. april.

Flere danske byer har allerede meldt ind at de vil deltage i år, Sverige plejer at have omkring 100 og så er vi meget spændt på at se, hvor mange Norge kommer op på – og om Finland er med i år.

Sammen sætter vi i norden fokus på bæredygtighed, bytning og genbrug – og på at vi skal være bedre til at udnytte de ressourcer, vi er omgivet med i hverdagen.

Deltag ved at holde et byttemarked i dit område d. 1. april, eller søndag d. 2. hvis det passer bedre. Du kan også være frivillig på et marked eller komme som deltager og bytte ting og tøj.

Byttemarkederne kan som altid variere en smule i bytteregler og kategorier fra sted til sted, så det er stadig vigtigt at du læser invitationen, inden du tager afsted.

Husk at skrive dit arrangement ind i kalenderen her på siden og tilføje link til din facebookbegivenhed.  Er du ny arrangør kan du få hjælp i denne gruppe, hvor der er mere end 195 arrangører fra hele landet. Hvis du ikke har mulighed for at arrangerere dit eget byttemarked, skal du i stedet holde øje med kalenderen.

 

Grøn eller sort fredag?

Black Friday er et amerikansk fænomen, hvor folk går amok over gode tilbud dagen efter Thanksgiving. Du ved, den dag man samles og fejrer alt det, man er taknemmelig for at have allerede.

Det er desværre ved at indtage flere og flere butikker i Danmark, og derfor har vi ofte talt om, hvorvidt vi skulle lægge op til endnu en national byttedag udover den i april og sætte fokus på genbrug, bytning og en grønnere måde at leve på.

Det er ikke blevet til noget endnu, da det kræver at nogle af vores samarbejdspartnere i Sverige og Norge også har tid til at give den gas. Men i år har Struer (ny bytteby, jubii) åbnet ballet og holder sit første byttemarked netop på Black Friday.

Vi sætter kryds i kalenderen allerede nu for dagen i 2017, og håber flere vil have lyst til at genbruge og hjælpe hinanden til gavn for både mennesker og miljø.

Arrangørerne i Struer er politisk aktive i partiet Alternativet, og det er dejligt at se at flere politiske partier kommer på banen og deltager i aktiviteter, der fremmer genbrug og en grønnere levevej. (SFU og KU har også holdt byttemarkeder) Og det ser ud til der måske kommer flere byttemarkeder netop på den nyudnævnte Green Friday og passende under navnet ‘Green Give Away’. Hold øje med kalenderen.

Støt op om ideen og sæt kryds i kalenderen, hvis du også vil have mere grøn fredag næste år d. 24. november 2017.

Her er optagelser fra Black Friday forskellige steder i U.S.A. – efter denne video er det let at forstå, hvorfor vi her fra siden er meget imod at ideen kommer til Danmark.

Byttemarked i Modeugen

For 4. år i træk er der stort tøjbyttemarked med herretøj, dametøj, børnetøj, sko, tasker og accessories under modeugen i København. Det plejer at være utrolig populært, og kan få folk til at komme langvejs fra for at bytte tøj, sko og accessories midt i København, mens der er musik og liv i byen. Og nu lægger vi det på forsiden, så du forhåbentlig opdager det i tide til at deltage.

I år bliver det d. 13. august kl. 11 – 16. Så ryd ud i garderoben og byt til nyt. Husk at tøj med pletter, huller eller som er meget nusset og forvasket ikke har noget at gøre på et byttemarked. Det skal i stedet afleveres til H&M’s tekstilindsamling, hvor det kan omdannes til nye produkter.

Vi her fra siden bidrager ikke længere i arrangementet på Rådhuspladsen, så husk at ros og forslag til forbedringer skal sendes til arrangørerne fra Copenhagen Fashion Festival.

God sensommer!

Nordic Swap Day 2016

Here is an overview of Nordic Swap Day 2016. Is your event missing? Send us an email with address, opening hours and link to your facebook event at byttemarkeder@gmail.com

Læs mere om Nordisk Byttedag på dansk

Läs mer om Klädbytardagen på svenska

Les mer om Klesbyttedagen i norsk

Hjemmesiden Byttemarked.nu har brug for din støtte

Red siden med 50 øre, en flad femmer eller en hel guldmønt via Mobile Pay. Du kan sende via tlf 26153102 eller kontonummer 7449 0001086794.

Er du glad for at have en hjemmeside med kalender, danmarkskort, vejledning og inspiration til byttemarkeder, så hjælp os med at holde den kørende. Miljøstyrelsen støttet udbredelsen af byttemarkeder og betalt for omkostningerne ved at have en hjemmeside i projektperioden 2013-2015.
Støtten sluttede i januar 16, men der vil stadig være løbende udgifter til hjemmesiden i form af hosting, 2 plugins og reparationer.

Senest var siden nede i 2 dage, og reparation og næste års licenser løber op i 4355 kr. (D. 25/2 kl 16.47 er der indtil videre doneret 1860 kr, dvs. 42,7%)

Hvis du som deltager, frivillig eller arrangør er glad for siden, så vil vi gerne bede om dit bidrag til at kunne betale regningen (inden for en uge) og fortsætte med en side, der af og til kræver professionel hjælp, hvis den bliver angrebet af hackere eller et plugin holder helt op med at virke. Vi vil jo gerne fortsætte med at holde siden opdateret, hvis den er til gavn for jer derude! 🙂

Så har du 5, 10 eller 20 kr du kan undvære, og har du mobile pay eller netbank, så send os en digital mønt så vi i fællesskab kan holde siden oppe. Da vi er mere end 10.000 medlemmer alene i byttegrupperne på fb, burde det kunne lade sig gøre, selv hvis alle bare sendte 50 øre. Man da nogle ikke ser denne besked, og andre ikke kender til mobile pay, så håber vi på en hel femmer eller hvad du synes, du vil bidrage med.

Vi melder selvfølgelig ud, så snart der er nok til regningen. Skulle der komme for mange penge ind, så gemmer vi dem til næste gang, der skal betales for hosting eller licenser til plugins. Vi leder også med lys og lygte efter venner og bekendte, der kan klæde os bedre på til selv at løse fremtidige hjemmesideproblemer, så det kan gøres med frivillige timer over en kop kaffe hjemme i stuen.

De bedste hilsener fra Signe, Lama og Rosa
– som selvfølgelig også selv har fingrene i lommen efter moneys

Nordisk Byttedag 2016

For andet år i træk er vi med i Nordisk Byttedag, som i år falder d. 16. april. De første byer har allerede meldt, at de vil deltage, og vi håber på at endnu flere vil være med. Sidste år var der 9 byttemarkeder i Danmark på Nordisk Byttedag, 2 i Finland, 5 i Norge og mere end 100 i Sverige! Sammen sætter vi i norden fokus på bæredygtighed, bytning og genbrug – og på at vi skal være bedre til at udnytte de ressourcer, vi er omgivet med i hverdagen.

Du kan deltage i Nordisk Byttedagved at Læs videre Nordisk Byttedag 2016

På gensyn som frivillig

Siden sommeren 2013 har 2-3 af os her fra siden rejst rundt i Danmark for at udbrede byttemarkeder til flere byer, og for at dele vores erfaringer som arrangører. Vi har holdt mere end 40 byttemarkeder, hjulpet med stort og småt i planlægningen af 150 andre, fået bikset en hjemmeside sammen, startet en masse lokale grupper her på facebook og fortalt rigtig mange mennesker om gavn og glæde ved byttemarkeder.

Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden støtten fra Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle som har støttet udbredelsen af 2 omgange, samt råd, opbakning, mandetimer og lokaler fra mange andre organisationer og kommuner.

Målet har hele tiden været, at ideen i sig selv fungerer uden Læs videre På gensyn som frivillig

Se byttemarkeder på DR1

I næste uge starter et nyt genbrugsprogram på DR, der hedder Fra Yt til Nyt. Der følger man forskellige mennesker, der er gode til at genbruge ved f.eks at upcycle og lave kunst ud af brugte ting og sager. DR har også valgt at følge Rosa og Lama her fra siden, for at se hvordan byttemarkeder foregår og dukker op i flere byer.

Der er optagelser fra Haderslev, Birkerød, København og Varde, og det er også 4 vidt forskellige byttemarkeder, man får indblik i. Vi har ikke selv set optagelserne, så vi er meget spændte på, hvordan det bliver klippet sammen og om vi har været gode nok til at formidle bytteideen på vegne af de mere end 100 arrangører og endnu flere frivillige, der er igang rundt omkring i landet.

Du kan følge med fra man-tor kl 18.00 på DR1, og planen er at klippene fra byttemarkederne bliver sendt d. 20. + 26. oktober samt d. 4. november.

Byttemarked i Københavnske folkeskoler

Lærerne på Københavns Kommunes folkeskoler har fået muligheden for let at booke endnu flere eksterne undervisningsforløb. Alt fra museumsbesøg og byvandringer, til film og foredrag. Og nu kan lærerne også booke nogle af os her fra siden til at komme og sætte miljø og genbrug på skemaet i deres klasse.

Københavns Kommune har bedt os lave et forløb, hvor eleverne lærer om ressourcer. Hvor kommer ting fra, hvad er de lavet af Læs videre Byttemarked i Københavnske folkeskoler

Klar til Nordisk Byttedag

Nordisk Byttedag d. 18. april er lige om hjørnet, og vi har samlet de danske begivenheder sammen, som vi har fået sendt ind. Derudover har vi også hørt lidt om, hvordan det går i Sverige, Norge og Finland, og der står mere om det under listen. For dem der ikke er på Facebook, kan man også se tid, sted med videre for begivenhederne inde i kalenderen.

klädbytardag-986x370

Slagelse:
https://www.facebook.com/events/680170045443308/

Birkerød:
https://www.facebook.com/events/343226215876665/

Næstved:
https://www.facebook.com/events/323014404566825/

Maribo:
https://www.facebook.com/events/1403428929950811/

Aarhus:
https://www.facebook.com/events/353901674796060/

Aarhus:
https://www.facebook.com/ReUseAarhus

Copenhagen:
https://www.facebook.com/events/855057811231608/

Haderslev:
https://www.facebook.com/events/1551868948423247/

Dragør:
https://www.byttemarked.nu/kalenderen/byttemarked-paa-dragoer-genbrugsplads-10/

Ollerup:
https://www.facebook.com/events/361716940682761

Bøger – KBH
https://www.byttemarked.nu/kalen…/bogbytte-i-dome-of-visions/

Odense (19. april):
https://www.facebook.com/events/794241680668129/

I Sverige er der indsendt mere end 100 begivenheder, og man kan se de fleste i denne liste.

I Finland har vi hørt om 2 arrangementer, og i 3 i Norge.  Der er ingen i Norge eller Finland, der har overblik over byttere forskellige steder i landet, på samme måde som vi har forsøgt at samle byttegrupper her på siden. Derfor er det svært at vide, om der er flere arrangementer, men om ikke andet så håber vi på, at det kan vokse sig større næste år.

Hvis du deltager i et byttemarked i weekenden og tager nogle gode billeder, må du meget gerne dele dem på Instagram, Twitter eller Facebook og bruge hashtags, så de er lette at finde. Du kan skrive #byttemarked eller #nordiskbyttedag.

Vi glæder os meget til at inspirere endnu flere til at bytte og genbruge sammen med alle de arrangører, der har valgt at være med til den første Nordiske Byttedag 🙂