Nu er det 9. september lige om lidt, og har for nylig fået nys om endnu et byttemarked samme dag. Miljøpunkt Amager afholder byttemarked på Peder Lykke skolen fra 11.00 – 15.00 med præcis samme slogan, og de er også en del af Brug mere spild mindre kampagnen. Sejt. Så her får du lige en opdateret liste over de byttemarkeder jeg har kendskab til på søndag:
Amager Byttemarked der er åbent fra 11 – 15, Brydes Allé 25, København S
Store Byttedag der er åbent fra 10 – 16, Ny Carlsberg vej 91, København
Nørrebro Byttemarked der er åbent fra 10 – 16, Korsgade 29, København N
Silkeborg Byttemarked der er åbent fra 10 – 19, Torvet 1, Silkeborg
Aarhus Byttemarked der er åbent fra 10 – 16, Mejlgade 35, Århus
Og så er jeg blevet kontaktet af Odense Kommune, der gerne vil holde et i November, en veninde i Odense, der også vil lave et mindre enten i boligforeningen eller SFO’en hvor hun arbejder, og så er der også en frivillig fra Nørrebro Byttemarked, der har gode kontakter i Roskilde og vil se på om vi kan lave et byttemarked der. Så nu er der sat lidt igang, og håber selvfølgelig på at kunne fortælle om endnu flere markeder fremover. Husk at vi også gerne vil skrive om dit byttemarked her, hvad end det er stort eller småt. Du kan altid læse mere om vores erfaringer med at lave markeder, se nogle af vores videoer eller skrive og spørge om gode råd.
Vi ses på søndag!