Frequestly Asked Questions – Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have min egen stand?
Nej. I modsætning til loppemarkeder er der fælles borde. Så man skal være villig til at give de ting væk, man har med. Når først ens ting, er lagt ud, kan alle tage dem. Og man kan selv finde noget andet. Vi synes det er smart, at man kan komme og gå, som man vil, og ikke skal have ting nok til at fylde en hel stand for at deltage.

Bytter man lige over?
Nej – og ja. De fleste byttemarkeder er ikke en-til-en. Der giver man, hvad man kan, og tager, hvad man kan bruge. På nogle enkelte byttemarkeder bytter de en-til-en, men så bruger man ofte en kupon eller knap, og vi har kun set det med tøjbyttemarkeder. Så du skal ikke stå og forhandle med en anden deltager, du skal indlevere, hvad du har, få kuponer og så kan du efterfølgende finde tilsvarende antal tøj. Byttereglerne står altid i de forskellige events, og ellers kan man spørge den lokale arrangør.

Er byttemarkeder ikke en konkurrent til genbrugsbutikker?
Sådan ser vi det ikke – tværtimod kan det skabe genbrugssynergi.  På byttemarkedet bliver det meget synligt, når man ser bunkerne af tøj og ting bugne på bordene, hvilket overflodssamfund vi lever i.
Byttemarkedet tiltrækker mange typer mennesker, også dem der som udgangspunkt ikke ville være gået i genbrugsbutikken eller ville stå i stand på et loppemarked. De ting, som folk kommer med på et byttemarked, er tit ting, som har brugsværdi, men ikke nødvendigvis salgssværdi. Derfor øger byttemarkederne den samlede mængde genbrug.
Byttemarkeder er et socialt arrangement, hvor folk falder i snak med hinanden, udveksler gamle minder og historier om deres ting til potentielle nye ejere.  Da alt er gratis, bliver der sat spørgsmålstegn ved, hvad værdi er for den enkelte. Noget du synes er umoderne og grimt, kan være en andens yndlingsfund. Nogle folk bliver mere bevidste om genbrugstanken via byttemarkederne og bliver derefter også genbrugsbutiksgængere. 

Hvad gør I med det, der er i overskud?
Vi prøver så vidt muligt at få en genbrugsbutik til at afhente tingene. Så fordeler de sagerne i deres butikker, eller sender ting videre til andre lande. Nogle gange laves der aftaler med lokale indsamlinger, hvor alt tøj f.eks. går til Syrien, Bosnien, Gaza eller andre steder, hvor der er brug for tøj og ting efter en krise.

Hvad kan man bytte?
ALT! Så længe det er ting, som andre kan bruge, er det kun fantasien, der sætter grænser. På nogle byttemarkeder er der ikke så meget plads, så der kan det være, at det kun er få kategorier, der er i spil. Men som udgangspunkt er det alt. Eksempelvis tøj, sko, køkkenting, diverse indretningsting, bøger, DVD’er, CD’er, LP’er, legetøj, spil, små møbler, smykker, accessories, tidssvarende elektronik, make up/cremer der er i orden, potteplanter og frugt fra haven.

Må jeg tage noget, uden at have noget med?
Det er forskelligt fra sted til sted. Man skal som udgangspunkt have noget med, men hvis der er rigtig mange ting og man lige kommer forbi uden noget, så kan man godt være heldig, at man må tage ting alligevel. Nogle steder er det omvendt – der inviteres alle til at tage, uanset om de har noget med. Vi vil jo gerne have at familier, der virkelig har brug for det, også kan finde noget. Samtidig duer det ikke, hvis alle kun vil have, men ikke vil give. Det er vigtigt for konceptet, at folk forstår at det er et fællesskab.

Hvor meget må jeg tage?
Som udgangspunkt kan man tage alt det, man kan bruge. Det er altid et skøn, og i sidste ende er det den lokale arrangør, der sætter en grænse, hvis enkelte tager rigtig meget og begynder at fylde en trailer. Du må tage til dig og dine. Så hvis du finder noget godt til din veninde eller din bror, så er det helt fint. Men det er ikke meningen man skal tage til videresalg. Det er svært at vurdere. Mærk efter, om du tager det, du skal bruge. Eller om du tager blot, fordi det er gratis. 

Går folk ikke bare amok og hamstrer helt vildt?
Det hænder – men det er ganske få ud af flere hundrede mennesker, som ikke kan styre det. Ofte er det mere folks opførsel, end mængden af ting, der er generende. Mennesker der tager ting fra andre, skraber fra bordet og ned i en pose uden at se på tingene, fylder en bil eller trailer – der sætter vi i al fald grænsen!

Må jeg også gerne selv bytte, hvis jeg er frivillig på byttemarkedet?
JAJAJAJAJAJAJAJAJA – ellers er det jo ikke sjovt at være med.

Hvorfor bliver tingene nogle gange vejet?
Det er for, at vi kan tælle sammen, hvor meget der er kommet ind på byttemarkedet. Til sidst vejer vi det, der er tilbage, og så kan vi regne ud, hvor mange kilo der er blevet byttet, og hvor mange der går til genbrug. Det er med til at gøre folk opmærksomme på, hvor mange ting der tit bare bliver smidt ud, og så kan vi få en god snak om genbrug, ressourcer og andre ting. Du skal ikke have dine ting vejet, når du går igen, og det har ikke indflydelse på, hvor meget eller lidt du må tage med hjem.

Hvordan løber det rundt, når det er gratis?
Det gør det heller ikke. De fleste byttemarkeder er drevet af frivillige, og i mange byer er der et godt samarbejde med et kulturhus, et bibliotek eller lokaludvalg, som synes de vinder meget ved at lægge lokaler til byttemarkeder. Af og til bliver et byttemarked bestilt til et bestemt tidspunkt og sted af en kommune, og der er det op til den enkelte arrangører, om de siger nej tak eller ja tak. Man kan ikke kræve, at folk arbejder frivilligt, så derfor bliver den slags bestilte opgaver ofte lønnet, så man kan sikre at arrangementet bliver til noget.

Hvornår holder I byttemarked i min by igen?
Det vides ikke. Ligesom der ikke er en landskoordinator for alle loppemarkeder, så er der heller ikke for alle byttemarkeder. Der kommer et byttemarked, så snart nogen har tid og lyst til at sætte det igang. Under “Find din by” kan du måske finde en gruppe for dit område, og følge med i snakken. Ofte bliver der bedt om hjælp til at afholde arrangementet, og hvis du vil bakke op om, at det bliver til noget, så kan det være en god ide at melde sig som hjælper et par timer.

Hvorfor ligger tøjet ikke i størrelsesorden?
Fordi det kræver rigtig mange (frivillige) hænder, at sortere alt tøjet. På de fleste byttemarkeder kommer tingene ind løbende, og folk lægger selv deres ting på plads. Derfor kan der af og til være lidt rodet, men hellere lidt rod, end at man ikke tør kaste sig ud i at holde byttemarked, fordi man er bange for, at man ikke er nok til at holde det. Vi prøver i stedet at lægge det i orden efter typer, som bukser, bluser og kjoler. Det kan de fleste gæster godt finde ud af at lægge i orden.

Kan I ikke sortere alle de grimme ting fra, så der kun ligger gode ting?
Det kræver rigtig mange ekstra hænder at sortere. Tit tager vi plettet og hullet tøj fra løbende, som vi finder det inde på bordene. Men det er også en svær balancegang, for man ved aldrig, hvad folk vælger ting ud fra. Der var en utrolig flot kjole, som havde pletter og et hul. Ingen troede, den ville blive taget, men det gjorde den. Det samme med nogle kopper, som så slidte ud og havde krakeleringer. Det viste sig at være fra et udgået stel fra Royal Copenhagen, og en deltager blev meget glad for at kunne supplere sit stel op. Vi vil hellere lade lidt for meget skrammel ligge end smide noget ud, som var en andens yndlingsfund til deres næste kreaprojekt. Men vi anbefaler alle at have en kategori, der hedder “krea” eller “trænger til en kærlig hånd”. Der kan man så lægge ting, der kræver en reparation. 

Hvorfor lægger I to byttemarkeder i xxx område i samme weekend?
Det gør vi heller ikke. Der er mange arrangører, og ikke alle kender hinanden. Derfor kan det godt ske, at der er byttemarked i Odense og Årslev samme dag, eller på Østerbro og Nørrebro samme dag. Vi prøver bare at formidle datoerne i kalenderen, så de er lette at finde.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil have byttemarkeder i min by?
Hvis der ikke er en lokal gruppe, der holder byttemarkeder dér, hvor du bor, så kan du være med til at starte en gruppe. Det betyder ikke, at du skal være arrangør, men det betyder, at andre nysgerrige byttere kan finde hinanden via Facebook. Alle grupper er startet med en enkelt bytter, der inviterede venner og bekendte ind, og begyndte at undersøge, hvor det kunne holdes. I starten tog det op til et år, fra en gruppe blev dannet, til der var medlemmer nok til at holde et byttemarked. Nu går der ikke så mange måneder. Hvis du vælger at oprette en gruppe for din by eller dit område, så send os et link. På den måde kan folk finde den her på bloggen, og gruppen kan vokse sig større.