I forbindelse med Trekantområdets Festuge er der Kulturnat i Middelfart fredag den 29. august 2014. På Kulturnatten kan man også komme til et byttemarked i Gimbels Gyde kl. 17-21. Byttemarkedet arrangeres af Natur- og Miljøafdelingen i Middelfart Kommune i samarbejde med Affald & Genbrug samt frivillige. Du kan tilmelde dig begivenheden på Facebook og derigennem invitere venner og bekendte til at deltage.
Alle kategorier er i spil så ryd gerne op i både ting og tøj til børn, voksne, boligen, haven eller hobbyerne. Man skal selvfølgelig ikke medbringe ødelagte ting, eller tøj der er hullet og plettet. Store møbler og fjernsyn er bedst at sætte på www.afhent.dk, så man ikke skal slæbe afsted med alt for tunge ting.
Så hvis du ikke allerede bor i Middelfart, så er det måske en god aften at besøge byen. Man kan se mere om hvilke arrangementer der sker under festugen og kulturnatten, men som udgangspunkt kan man se frem til åbne butikker, live-musik og meget andet rundt om i byen. Læs mere om Trekantområdets Festuge på www.trekantomraadetsfestuge.dk.
Hvis man har lyst til at være frivillig og give en hånd med om aftenen på byttemarkedet, så kan man kontakte Lisbeth Nielsen på Lisbeth.Nielsen2@middelfart.dk
Der bliver sørget for forplejning til de frivillige som hjælper til.
Rosa og jeg ser frem til at bytte løs med nye mennesker i endnu en by 🙂