- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Valby Byttemarked
13. november 2022 @ 11:00 - 15:00
Når vi bytter i stedet for at smide ud sparer vi både penge og ressourcer og hjælper derved miljø og klima!
Tøm lejligheden, kælderen eller loftrummet for gode og brugbare ting, som du aldrig får brugt igen, og tag dem med til Valby Kulturhus søndag den 13. november, hvor vi bytter fra kl. 11-15.
Byttemarked minder om et loppemarked – forskellen er, at alt er gratis. Du medbringer, hvad du kan undvære, og tager, hvad du kan bruge.
Næsten alt kan byttes, f.eks. tøj, sko, bøger, køkkenting, legetøj, nips og alt, hvad der ellers kan stå på et byttebord.
Du kan komme når som helst det passer dig inden for åbningstiden fra 11-15.
– Du ankommer og får vejet de ting, du har med, så vi kan se, hvor mange kg. affald vi sparer miljøet for
– Du fordeler selv dine ting på de borde, vi har opstillet med kategorier som f.eks. tøj, bøger, legetøj, køkkenting mm.
– Derefter kan du frit gå på opdagelse i de ting, som andre har lagt på bordene
Alt er gratis – medbring det, du kan undvære, og tag det, du kan bruge!
De ting, der ikke bliver byttet, bliver doneret til velgørende formål eller sat til bytte på Langgade Nærgenbrugsstation eller i en af vores bytteøer i Valby.
Vil du give en hånd med?
Byttemarkedet arrangeres af vores miljøgruppe – og de kan godt bruge et par frivillige hjælpere til opsætning og oprydning på dagen. Der er lidt mad og drikke og masser af hygge til gengæld.
Du kan enten hjælpe før, under eller efter byttemarkedet.
Hvis du vil hjælpe, så skriv til miljømedarbejder Asger Gad på gn7s@kk.dk