De frivillige er godt igang med forberedelserne til byttemarkedet lørdag d. 16. Februar kl. 10.00 – 15.00 på Biblioteket Rentemestervej i Københavns Nordvest kvarter. Det bliver afholdt i samarbejde med Bispebjerg Lokaludvalg, og medarbejderne i Cafe Glad står for cafeen, hvor du på dagen kan købe lidt til ganen.
Denne gang er det Signe Elisabeth Sloth, der er arrangør og der er allerede 6 frivillige, der har meldt sig til at hjælpe. Hvis du også vil give en hånd med et par timer, så tryk blot på dette link og skriv dig på i det tidsrum, det passer dig. På selve dagen foregår alt som det plejer, du medbringer noget du gerne vil give videre og kan derefter selv finde ting og sager at tage med hjem. Derudover er der åbent i værkstederne, så man kan få hjælp til at reparere tøj eller sy det om ganske gratis, men hvis man skal købe materialer som f.eks knapper, lynlås eller lignende betaler man selv for det.
Hvis du vil tilmelde dig eventet på Facebook og invitere dine venner derigennem, kan du gøre det her. Husk også at hvis du vil have invitation til fremtidige byttemarkeder i København, så kan du melde dig ind i gruppen her.
Der er flere markeder på vej på Vestamager og uden for København begynder det at røre på sig i Næstved, Roskilde, Brøndby, Albertslund og Frederikssund. Du kan finde links til grupperne her. I det store hele er der sket meget for byttemarkeder i 2012, og vi glæder os til endnu flere her i 2013.
Godt Nytår