- Denne begivenhed er allerede afholdt.
KBH K Byttemarked
1. april 2017 @ 11:00 - 17:00
GratisTrænger du til at få opfrisket forårsgarderoben? Har forårsrengøringen efterladt dig med et væld af gamle ting, der er for gode til at smide ud? Eller har børnene brug for at få skiftet noget af al legetøjet ud med noget mere spændende? :)Så kom med! Københavns Kommune inviterer d. 1. april til stort byttemarked i hyggeligt cirkustelt på Rådhuspladsen. Anledningen er Nordisk Byttedag. Udover byttemarkedet byder vi bl.a. på Fairtrade-smagsprøver som kaffe, te og bananer, musik samt masser af aktiviteter for både børn og voksne.
NORDISK BYTTEDAG
Vi fejrer Nordisk Byttedag for tredje år i træk med vores Nordiske søstre og brødre og sætter miljøet i fokus. Sidste år løb 185 byttemarkeder af stablen samme dag i …Danmark, Norge og Sverige.HVORDAN DELTAGER DU?
1. Medbring ting, tøj, sko, legetøj etc. i god stand, som du vil give væk.
2. Fordel dine ting i de rigtige kategorier f.eks. musik, herretøj, legetøj etc.
3. Gå på opdagelse og find det, som du gerne vil have med hjem!
HVAD KAN BRUGES?
Tøj, legetøj, hobbyting, sko, køkkenting, diverse indretningsting, bøger, musik, film, spil, små møbler, mindre indbo, smykker, accessories, tidssvarende elektronik, potteplanter. Kun fantasien sætter grænser, så længe DET ER BRUGBART FOR ANDRE.
HVAD KAN IKKE BRUGES?
Medbring IKKE ødelagte ting, eller tøj der er hullet og plettet. Ej heller store møbler. Store ting kan gives væk på www.afhent.dk eller www.storskrald.dk
HVOR MEGET?
Der er ingen faste regle for, hvor meget man må tage. Man giver det, man kan, og tager hensynsfuldt derefter, hvad man kan bruge. Der plejer at være nok til alle, og vi stoler på at tingene fordeler sig ud fra lyst og behov til eget brug. Det er selvfølgelig ikke i orden at hamstre til eksempelvis videresalg. Hvis vi oplever deltagere, der hamstrer, bliver de vist ud.
HVAD MED RESTEN?
Det ryger videre i genbrugs-loopen ved hjælp af Danmission, som afhenter, hvad der måtte være tilbage.
AFSENDER
Klima enheden, Teknik- og Miljøforvaltningen
_________________________________________________
City of Copenhagen invites to Nordic Swap Day at Rådhuspladsen. We celebrate the day with swapping; Fairtrade coffee, tea, and bananas, sweet music, and activities for children.
Nordic Swap day is organized in Norway, Sweden, and Denmark to bring recycle and swapping in spotlight.
The guidelines are
1. Find something useful you no longer need or want
2. Bring it to the market and place it in the right category
3. Find what you need and take it home
Learn more about swap markets here: http://swapmarket.wordpress.com/about/