- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Aalborg Byttemarked
2. maj 2015 @ 10:00 - 14:00
Så er det blevet tid igen!
Danmarks Naturfredningsfornings Studenterafdelings mest besøgte event er nu klar i en forårsudgave! – og vi har brug for dig!
Lørdag d. 2. maj mellem kl. 10.00 – 14.00 inviteres du med din familie og venner til DN-SA Byttemarked på det altid hyggelige Studenterhuset, på Gammeltorv i Aalborg.
Vi byder på hyggelig og afslappet atmosfære – og så selvfølgelig bytning af tøj, legetøj, ting til hjemmet eller hvad du ellers har til overs – helt gratis!
Så begynd at samle alle dine aflagte sager og glæd dig til en dag, hvor DU er med til at gøre en grøn forskel.
————————–
Konceptet er enkelt, men effekten er stor!
Danmarks Naturfredningsforening går ind for at genanvende, da det kan spare vores natur og miljø for en unødvendig stor belastning. Hvert år smider vi danskere op imod 600kg affald ud pr. person og det tal vil vi gerne i fælleskab at vi kunne reducere, ved at genanvende, hvad genbruges kan.
Når vi ikke kasserer en funktionel brugt ting eller genstand, men istedet genbruger den, reducerer vi forurening. Vi sparer nemlig naturen for at skulle igennem endnu en omgang udvinding, forarbejdning, produktion, transport, salg og bortskaffelse af den nye genstand, som ellers ville have taget den brugtes sted.
Det er godt, det er gavnligt, det er miljøvenligt – og så er det billigt!
Sidst vi afholdte byttemarked var der mere end 800kg ting og sager der fik nye ejere.
————————–
Hvordan foregår det?
Rent praktisk foregår det således at de ting og sager man har medbragt opdeles i kategori. Herefter er disse frit tilgængelige for andre deltagere der vil kunne finde dem interessante. Herefter går man selv gå på jagt i alle de mange ting og sager andre har medbragt. Finder man noget man lige står og mangler eller som man synes er sjovt, tager man det med sig hjem. Man betaler altså ikke for det.
Når dagen er slut er der som regel et mindre overskud af ting der ikke er blevet byttet væk. Disse gives til lokale genbrugsbutikker med velgørende formål for øje.
————————–
Der er selvfølgelig mulighed for køb af forfriskninger, kolde som varme, fra caféen i Studenterhuset.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer!