Udover at være gammel købstad, kan Ringkøbing nu bryste sig af at være ny officiel byttestad. Jeg fristes til at give byen kælenavnet RingBYTning 🙂
Lørdag d. 14 februar havde de økologiske iværksættere på Vestjyllands Højskole stablet et fantastisk hyggeligt byttemarked på benene. Det foregik i Rådhushallen med en sublim udsigt til Ringkøbing Fjord. Omkring 100 personer dukkede op med bytteting og ca. 60 nysgerrig fik snuset til konceptet.
I cafeen var det muligt at nyde en kop kaffe og købe de fineste håndlavede kager dekoreret med sukkerblomster. Med jævne mellemrum gav højskoleeleverne smagsprøver på deres dans og kor af højeste kvalitet.
Der blevet byttet mange spændende ting b.la. fandt maleriet nedenfor en ny og meget glad ejer.