Jeg har lagt mine kræfter som frivillig ind i Byttemarkederne fordi jeg er stor fan af initiativer der gør op med den gængse måde at anskue og håndtere værdier og ressourcer på. Byttemarkedet giver mulighed for at udveksle ting ligeværdigt med andre, socialisere, rydde op og rense ud i sit liv – og skåner miljøet via recirkuleringen af ting og sager. Vi har en enorm og konstant rigdom tilstede når blot vi mødes og deler med den hinanden.
Jeg nyder stort set alle slags arbejdsopgaver på Byttemarkederne men har især påtaget mig opgaven som skiltetegner og opsætter.
Vi trænger til et seriøst opgør med overforbrug, overproducering, forurening og ressourcemisbrug – og vi har aldrig haft bedre forudsætninger for at gøre det end nu! 🙂